Adgang til nærende mad
 

Verdenssamfundet vedtog for år tilbage, at det er en menneskerettighed ikke at sulte. Alligevel går 842 millioner mennesker sultne i seng hver dag. Det mener vi ikke er rimeligt. 2015 målet om bekæmpelse af sult er et forsøg på at sætte handling bag de flotte ord i internationale konventioner.

Fejlernæring rammer primært børn, og sætter dermed landenes fremtid på spil. Skolegang er svært på tom mave, og fejlernæring nedsætter indlæringsevnen.  Vi kender løsningerne på verdens sultproblemer, men vi mangler politisk handling. Årtusindmålene skubber politiske handling og investeringer i retning af de sultne. Det er vigtigt.
CARE


 

Et vigtigt udviklingsmål går på at sikre mad nok til alle. Hvis verdens fødevarer bliver dyrket og fordelt mere bæredygtig og retfærdigt behøver ingen mennesker at sulte. For at sikre dette, skal der investeres i at udvikle landbruget i udviklingslandene. Men det er vigtigt, det sker med respekt for fattige menneskers ret til eje og dyrke jorden og med dyrkningsmetoder som minimerer brugen af kemikalier. 


Risikoen er, at et for firkantet mål om fødevaresikkerhed bruges til at promovere et fødevaresystem, som tromler hen over både naturen og de mennesker som lever af den. Fx hvis man industrialiserer landbruget i stor skala, frem for at styrke kompetencer og muligheder for de millioner af småbønder, som udgør kernen i fødevareforsyningen og den lokale økonomi i de fleste udviklingslande. Samtidig kan carte blanche til intensitvt landbrug ødelægge grundlaget for sunde fødevarer og for at bevare det natur og klimagrundlag, som gør fremtidig fødevareforsyning muligt. For MS er målet om mad nok til alle derfor tæt forbundet med at sikre både mænd og kvinders ret til at eje og dyrke jorden og dermed deres økonomiske selvstændighed og værdighed. 
MS/ActionAid


 

I 1948 blev retten til mad en del af de universelle menneskerettigheder som blev vedtaget af FN. Retten til mad betyder at alle mennesker i verden har ret til adgang til at dyrke eller købe mad. I 2014 er der stadig over 800 millioner mennesker, mænd, kvinder og børn, der går sultne i seng. Sult er den største hindring for udvikling, vækst, velstand og fred i verden. Hvis man er sulten og ikke får ordentlig mad, bliver man nemmere syg, man har sværere ved at lære noget i skolen og man har ikke kræfter til at arbejde en hel dag.
Derfor er det vigtig, at folk har mulighed for at kunne dyrke mad ved at have et landbrug eller en køkkenhave, - at de har adgang til viden om gode dyrkningsmetoder og får tilskud til såsæd og ikke mindst at de har adgang til at eje eller leje den jord man dyrker.
Hvis man bor i byerne, er det vigtigt at man har penge til at købe mad, så derfor er det vigtigt at man kan få et arbejde eller kan få et madtilskud fra sin regering, så man har kræfter til at søge et arbejde.
Folkekirkens Nødhjælp


Hvert syvende menneske på jorden går sulten eller underernæret i seng hver aften. Børn, der vokser op uden adgang til nok og ernærende mad, vokser op med både fysiske og mentale men, som påvirker deres udvikling og indlæringsevne. At afskaffe sult og give alle børn adgang til sund og nærende mad skal derfor være et helt centralt mål i den nye post 2015-ramme. 
Red Barnet


Vi skal sætte os som mål at sikre retten til sund mad for alle, udrydde sult, opnå fødevare sikkerhed og forbedre ernæring og omstille til bæredygtigt landbrug inden for planetens grænser. Der var i 2013 var var mere end 800 million mennesker og en fjerdel af børn, har nedsat vækst pga. fejlernæring, kvinder spiser sidst. Den måde fødevarer produceres i dag er medvirkende til at ødelægge natur og økosystemer. Ressourcer som vand og energi er nødt til at blive fordelt og anvendt langt mere ansvarligt. Samtidig er der brug for at øge landbrugets kapacitet til at tilpasse sig klimaforandringer og styrke modstandsdygtighed. Særligt småbønder der lever i fattigdom må støttes i fødevare produktion. Desuden skal tages initiativer til at fremme miljømæssig og socialt bæredygtige fødevaresystemer og begrænse prisudsving (volatility) på fødevarer og sårbarhed ift. klimaforandringer. Endelig er der et uhyre spild af fødevarer både i den rige og fattige del af verden, som skal reduceres markant.

Mette Bloch Hansen, fhv. policy advisor 92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling

 

 

 
Network MediaHjemmeside fra
Network Media
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.