Frihed for diskrimination og forfølgelse


Alle mennesker er fundamentalt lige og skal have lige muligheder og rettigheder, uanset hvor i verden de er født og uanset hvilken farve, køn, familie, seksualitet eller tro, de har. Undertrykkelse og diskrimination er forkert og skadeligt for udvikling af konfliktfri og velfungerende samfund.

MS/ActionAid

Den nye Post-2015 ramme skal bidrage til at sikre opnåelse af menneskerettigheder på tværs af alle mål og følge en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling. Alle skal have lige retfærdig adgang til grundliggende goder og services inklusive naturressourcer. Der skal gøres op med alle former for diskrimination således ingen mennesker oplever begrænsninger i deres økonomiske, sociale eller politiske muligheder på grund af køn, etnicitet, religion, handikap eller andet og ingen skal frygte forfølgelse pga. af samme. Det er ingen som skal lades tilbage i forhold til opnåelse af de nye mål.
Mette Bloch Hansen, fhv. policy advisor 92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling

Disse rettigheder handler grundlæggende om retten til at være dem, vi er, uden at blive forskelsbehandlet eller forfulgt på grund af vores køn, hudfarve, religion eller for bare at elske, den vi elsker. Når det kommer til rettigheder for bøsser og lesbiske er Danmark rigtig godt med – men transseksualitet står stadig på sygdomslisten i Danmark. Og undersøgelser har vist, at det stadig ikke er let at være homoseksuel eller transseksuel på gymnasier i Danmark.
Når vi kigger ud i verden, er der også sket meget godt for LGBT-rettighederne i USA under Barack Obamas præsidentskab. Men i Rusland, Østeuropa og en del afrikanske lande er der kommet antihomo-love, der gør det kriminelt eller øger allerede eksisterende straffe for at være homoseksuel.
Diskrimination har desuden ofte stor betydning for, om du får en retfærdig retssag eller ej. Et eksempel er i USA, hvor 70 procent amerikanerne på dødsgangene sorte.
Amnesty International

Network MediaHjemmeside fra
Network Media
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.