Refleksioner over pædagogiske og didaktiske muligheder i projektet "Verden i dine hænder" 

 

 

Dette afsnit kan være en mulig hjælp og konkretisering af, hvordan man griber projektet an som lærer med lærerplanens eksplicitte krav samt i implementeringen af de overfaglige proceskompetencer.

 

Alle lærere på ungdomsuddannelserne kender til problematikken og fornemmelsen, hvor man i AT/DIO/SRP sætter flere kompetencer i spil end blot de fagfaglige – ”Verden i dine hænder” gør nu noget ved det! De overfaglige proceskompetencer vil her blive reduceret ned til fem nøje udvalgte kompetencer: handle-, navigation-, kreativitets-, samarbejds- og formidlingskompetencen.

 

Vurderingen og taksonomien af proceskompetencerne er udviklet af Institut for NaturfagsDidaktik under Københavns Universitet i projektet: ”Gymnasiet tænkt forfra”, hvor man i samarbejde med lærere på forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner i projektet har fastsat klare rammer og vurderingskriterier for, hvordan man taksonomerer proceskompetencer. Skåret helt ind til benet betyder det, at lærerne i dette projekt har en enestående mulighed for at give en karakter/vurdering af elevens kreativitet, samarbejde, handling, navigation og formidling. Dermed får læreren og en eleven et fælles sprog for hvilke udviklingsmuligheder der kan komme i spil i projektet: ”Verden i dine hænder”. Materialet er udviklet af Københavns Universitet og det findes nederst i dette dokument og kan bruges i vidt forskelligt sammenhænge afhængig af lærer, uddannelse, potentiale, alder, demografi etc. 

 

I det næste afsnit følger en kort konkretisering af ”Verden i dine hænder” i faget historie, hvor både lærerplanens krav og proceskompetencerne sættes i spil på en og samme tid. Man kan jo  lade sig inspirere eller selv springe ud i projektet og bygge det op fra bunden, men ganske sikkert er det, at elevernes fagfaglige kompetencer sættes i spil i forlængelse af eleverne proceskompetencer. 
 


 

Sekvensering

 

Præsentation 

Grundlæggende skal eleverne udvikle og opsætte en lang række udviklingsmål for FN. Kort sagt skal eleverne sikre planetens bæredygtighed. Det er et kæmpe ansvar og det vil absolut ikke gøre noget, at man hele vejen gennem projektet sætter dette tunge ansvar på eleverne skuldre.
I historiefaget kunne man deduktivt præsentere nogle af de store konflikter verden har stået over for efter 1989 og se på deres påvirkning på planeten. Man kunne derudover tage fat på den europæiske integration og i den forbindelse præsentere imperialismebegrebet eller præsentere Danmarks rolle i verdenssamfundet fx ved at tage udgangspunkt i Danmarks deltagelse i krigene i Mellemøsten – mulighederne er mange.

 

 

Fordybelse

Eleverne går nu på hjemmesiden, hvor grupperne dannes og hvor eleverne efter eget valg udvælger emner(goals) de vil videreudvikle på.
Til hver af FNs emner er der knyttet et par avisartikler som undersøger og problematiserer emnet – fx ligestilling, adgang til nærende mad mm. Artiklerne er alle på dansk for at få en klar fælles forståelsesramme for elevgruppen. Når klassen har valgt target kan en induktiv proces være at foretrække, hvor elevgruppen selv får lov til at fordybe sig og få en første fornemmelse for emnet. Her er artikler, FNs tanker, regeringernes holdninger m.fl. til 2015-målene centrale. I fordybelsesfasen kan det være ganske oplagt at præsentere eleverne for den klassiske kildekritik og historiografi. Hvilke kilder har stor troværdighed, hvad er kildens ophav og har den tendens?

 

I denne induktive proces vil der selvsagt opstå mange overfaglige proceskompetencer. Hvem handler i gruppen, hvem tager initiativ, bliver der kontaktet eller ringet til eksterne aktører, hvem sørger for at gruppen har et godt arbejdsklima, hvem pusher gruppen frem med kreative indslag der åbner op for nye tanker og muligheder, hvem formidler stoffet formativt over for læreren og elever eller eksterne aktører, hvem viser stærke navigationskompetencer i vivaret af tekster, hjemmesider, bibliotekarer, bøger, lærerkommentarer etc.

 

Som inspiration kan lærertemaet også vælge en pædagogisk/didaktisk strategi, hvor der udelukkende er fokus på en/to udvalgte proceskompetencer. Man kunne over for klassen eksplicitere, at der i dette projekt udelukkende bliver givet karakterer i samarbejds- og kreativitetskompetencen og selvfølgelig også  i lærerplanens krav. Det kan give et klarere fokus for eleverne og ikke mindst lærerne.
I denne proces kan man i præsentationsfasen vise de tydelige krav der er indlejret  i samarbejds- og kreativitetskompetencen.  

 

 

Afslutning

Elevernes overordnede mål er at sikre planetens bæredygtighed og det er nu blevet tid til at eleverne fremviser deres resultater - dette kan jo gøres på flere måde. Man kan fremvise resultaterne for klassen, skolen eller de eksterne aktører som har været med i arbejdsfasen.

Man kan sætte nogle klare benspænd: Ingen PowerPoint eller skreven tekst, eller man kan bede gruppen om at ”kill your darlings”, alle sammen innovationsdidaktiske tiltag der kan styre elevernes motivation. Derudover kan man opfordre eleverne til at bruge de sociale medier til research og præsentation – fx Instagram, Facebook og Twitter (til politikerkontakt).Ligeledes elevernes egenproducerede film (lommefilm), optaget med elevernes egne smartphones.

  

I denne proces er det væsentligt at det professionelle lærerteam mærker efter, hvilken form der er den bedste for at styrke elevernes motivation gennem hele projektet. Historiefaget kan her spille ind med om problemformuleringen er opfyldt, er der en udvikling i besvarelsen, bruger gruppen både redegørelse, kildekritisk analyse og historisk vurdering, hvor fortid, nutid og fremtid går hånd i hånd.

Kort sagt lever gruppen op til den videnskabelige faghistorie. 

 

God arbejdslyst

 
Network MediaHjemmeside fra
Network Media
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.